To arter med god kvalitet

Tækkerørs biologi og kemi
– Baggrunden for at høste og bjerge kvalitetsrør

Tagrør – Phragmites australis

Slægtsnavnet ”Phragmites” kommer af græsk og betyder ”anvendelig til hegn”. Det kommer af, at en noget lignende sydeuropæisk græsart med kraftig og hård stængel har været brugt i oldtiden til at lave hegn af. ”Australis” betyder ”sydlig” og er ret misvisende, da tagrør har en meget stor global udbredelse og går langt mod nord.

Som tækkemand er det vigtig, at huske på,  “Tækkerør er et biologisk nedbrydeligt materiale, som er beregnet fra naturens side til at nedbrydes af svampe, så det kan recirkulere i naturens orden.”

Derfor er kendskab til tækkerørenes biologi, materialefysik og -kemi en så vigtig og grundlæggende viden til at forstå, hvorfor det er så vigtigt at høste tækkerør rettidigt og behandle dem korrekt, så kvaliteten er i top.

Tagrør er et dødt biologisk materiale, som vi roligt kan høste uden at tænke på at tilføre planterne skade, med undtagelse af de vækstområder, hvor underlaget er så blødt at rødderne tager skade, når der bliver kørt på dem.

Når vi høster en rørskov udfører vi en form for naturpleje, da mange fugle ikke vil, eller kan opholde sig, i de områder, som ikke bliver høstet hvert år, fordi rørskovene bliver for tætte og ufremkommelige.

Det er ikke mange planter, der kan tåle at have deres rødder under vand altid, men det kan tagrør. Tagrør vokser overalt på kloden, i saltvand eller i ferskvand, og gror i bræmmen mellem vand og land. Tagrørsbevoksning opstår naturligt, i vandkanten eller tæt på vandmiljøet. Tagrør er en af Danmarks højeste urteagtige plantearter og største græs, som bliver indtil fire meter høj. Den har en opret vækst. Strået er ugrenet, jævnt og glat og med mange knæ. Bladene bliver 2-3 cm brede, er grågrønne og har en skarp kant. Tagrør har ingen skedehinde, men en hårkrans, hvor skedehinden sidder hos de fleste andre græsser på overgangen mellem blad og bladskede.

Rødderne kaldes også ”rørpiber”, og er hule og tykke som en cigar og kan derfor indeholde en masse luft/ilt, som er en livsbetingelse for alle planter. Rodnettet består af de kry- bende, underjordiske stængler, som bærer de grove trævle- rødder. Fra hvert knæ på rodstænglerne kan planten danne et nyt overjordisk skud.

I vækstperioden,  hvor stænglerne strækker sig aller mest, er tagrør og Miscanthus meget bløde i strået og derfor meget følsomme for vejrliget, stærk blæst og regn kan få rørene til at blive skæve. I tidsrummet juli til oktober kan dette forekomme.

Blomsterstanden er en 20-30 cm lang top med jævne og glatte grene af brunviolet farve; hen på sæsonen bliver toppen nikkende. Blomsterstanden består af småaks, der er ca. 10-16 mm lange, hver med 2-6 blomster og bærer ca. 1 cm lange sølvglinsende hår til frøspredning. De to yderavner i hver lille blomst er henholdsvis ca. 3 og 5 mm lange og sylespidse. Dækbladet (inderavnen) er 9-13 mm lang i den nedre blomst. Se også nærbilledet af den enkelte blomst med hår.

Tagrør er i udpræget grad tæppedannende og breder sig med karakteristiske grove, flere meter lange udløbere, der både kan være underjordiske og jordstrygende på overfladen. De overjordiske, jordstrygende udløbere kan blive endog meget lange. På Sprogø, hvor tagrør har koloniseret en menneskeskabt lagune, er der fundet tagrør-udløbere, som måler op til 11 meter.

Højden af tagrørene afhænger af vækstvilkårene, alt efter hvor næringsrigt miljø den vokser i. Rørengen bliver højest og kraftigst, hvor der er mest næring. Hvor der er nogenlunde næringsrigt, står tagrør i tæt rørskov; på mere næringsfattige lokaliteter bliver rørskovene tyndere og stråene kortere.

Tagrørene spredes naturligt på to måder. Enten ved hjælp af frø, eller ved rodskud. Når tagrør er etableret, rodskyder de og breder sig hurtigt i det rette miljø ved udløbere.
Skal man etablere tagrør, sker det ved hjælp af kloner (roddele) eller ved frø.

Der er to hovedgrupper af tagrør, nemlig saltvandskloner og ferskvandskloner. Disse kan ikke parres/krydses, da de ikke kan gro i hinandens miljø. Saltvandskloner er, som navnet lyder, tilpasset saltholdige voksesteder og kaldes stenrør, fordi de er væsentlig hårdere end ferskvandskloner.

Der findes tusindvis af forskellige kloner tagrør, inden for de to grupper, uden at vi kan sige, at der er en kvalitetsforskel i levetiden som klimaskærm. Det er tækkemandens håndværksmæssige evne til at håndtere de forskellige længder og strukturelle rørtyper, der er altafgørende for, hvor længe et tag kan holde.

Tagrørene optager næring gennem rødderne som alle andre planter, derfor har de en rensende virkning på vandmiljøet, det udnyttes i mange mindre rensningsanlæg i landdistrikterne.

Det hule tagrør kan suge vand op i stænglen, når de er høstet, noget som vi tækkefolk skal passe på, når vi håndterer materialet under transport, lagring og oplægning.

Plante detaljer
Plante detaljer

Forveksling med andre høje græsser
Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er rørgræs (Phalaris arundinaceae), som godt kan blive et par meter høj. Men rørgræs har bleggrønlig eller bleg violet top og har ikke de lange hår på småaksets akse. Rørgræs har ca. 6 mm lang, but og lidt flosset skedehinde, hvor tagrør har en hårkrans i stedet.

En anden forvekslingsmulighed er høj sødgræs (Glyceria maxima), der kan blive indtil 2,5 meter høj og vokser også i rørsump. Men den har brungrøn top, lysegrøn bladfarve og meget blødere blade end tagrør. Høj sødgræs har 2-4 mm lang skedehinde, ofte med en lille brod – og i modsætning til tagrør ingen hår i småakset.

Miscanthus – Miscanthus sinensis
Miscanthus kom til Danmark først i 80’erne på Hornum forsøgsstation i Nordjylland, og der har været gennemført en række prøvedyrkninger og forsøg, inden den er blevet etableret som en ny afgrøde i Danmark. Der er i dag godt 50 ha med Miscanthus til tækkeformål, og dermed udgør Miscanthus et reelt råvarealternativ til stråtækning med tagrør i Danmark.

Miscanthus (Miscanthus sinensis) er en høj græsart, som oprindelig stammer fra Japan og er en tynd-strået art i modsætning til f.eks. en anden miscanthus-art: Miscanthus giganteus, som er en meget kraftigt voksende art, der anvendes til bioenergiformål, kompositter, prydgræsser m.m., men er uegnet til tækkeformål.

Miscanthus vokser vildt mange steder i Sydøstasien og ligner almindelig tagrør. I Japan har den været brugt til stråtage gennem århundreder.

Egenskaberne ligner almindelig tagrør, men fordelen er, at miscanthus kan dyrkes på almindelig jord og er lettere at høste end almindelig tagrør.

Planten bliver 150 cm til 250 cm høj afhængig af hvilken genotype (klon), der er tale om. Miscanthus er af græsfamilien ligesom tagrør, og blomsten er i toppen. (pix af blomsteraks tegning) Blomsterakset består af et større antal blomstersmåaks hver med et frø og med lange sølvglinsende hår til frøspredning. Miscanthus benytter sig naturligt af frøspredning. Blomsterne af Miscanthus har let ved at krydse indbyrdes, og frøformering giver derfor meget uensartede miscanthusplanter og genetisk meget forskellige planter. Den formeres til kommercielt brug ved at klone den.

Farven varierer fra hel lys gul til lys brun og er sjældent misfarvet, det er dog set, at meget regn i afmodningsperioden kan give en mere grumset farve på strået.

Miscanthus udskiller nogle røde farvestoffer fra stænglen. Det hedder Anthocyanin og indeholder bl.a. glucocider og beskytter planten for meget kraftig indstråling. Vi ser rødfarvningen specielt i de år, hvor stråene vokser særlig hurtigt indenfor en kort periode. Man kan sige, at det er udtryk for, at strået er stresset, men hvor det røde farvestof altså er plantens måde at klare sig på.

Her ses det røde farvestof
Her ses det røde farvestof

Miscanthus er meget ens i længde, ca. 2 meter, jordbundsforhold kan dog have indflydelse på længden af strået, men der er kortere typer på vej ind i dyrkningsprogrammet.

Kendetegnede for Miscanthus er, at strået først kegler fra midten mod toppen, det resulterer i et mere åbent tag, og spændet i tækningen er meget lille, det giver til gengæld et meget lille tab på stødet mellem 10 og 12 grader. Miscanthus er et meget stift og vindstærkt strå, derfor kan du have et meget langt stød, uden at det blæser op, en stødlængde fra 80 til 100 cm er ikke unormalt. Det bevirker samtidig, at du får tråden dybt ned i taget, slidlaget er her normalt 15 til 18 cm.

Flere Miscanthus sinensis arter er triploide, dvs. at planten ikke er i stand til at producere spiredygtige frø. Dette forhindrer en evt. utilsigtet spredning af spildplanter, men betyder også, at opformeringen må foregå med rodskud, ligesom vi kender fra kartofler.

Man kan formere både tagrør og Miscanthus vegetativt med små stykker af jordstænglerne. Hver rodstængel kaldes også et rhizom. En anden vegetativ formeringsmetode er meristemformering. Her tager man vækstpunktet i roden og formerer ud fra den.

Kun Pragmetes kan formeres med knæskud.
Kun Pragmetes kan formeres med knæskud.

Rhizom-formering er en mere tidskrævende måde at formere miscanthus på i forhold til meristemformeringen, idet det er tidskrævende at skille rhizomerne ad. Hvert lille rhizom bliver en plante af samme klon.

Meristemformeringen vil give 100% ens kloner, men de rhizom-formerede kloner vil blive lidt forskellige, da de ikke er 100% ens genetisk.

Der kan produceres et næsten ubegrænset antal planter afhængig af den tid, der er til rådighed. Dette kan især være en fordel ved opformering af nye kloner, hvor man har et begrænset antal moderplanter til rådighed.
Til tækkeformål har vi brug for flere kloner, som er sunde og tilpassede danske forhold.

Meristemformering vil sige, at et meget lille rodstykke indeholdende plantens vækstpunkt, som man får til at gro under sterile forhold. Klonerne, planterne, er efterfølgende 100% ens genetisk og sikrer dermed afgrødens ensartethed. Vigtigt er selvfølgelig også den efterfølgende pasning i marken, hvor dyrkningsbetingelserne skal sikre, at planterne har samme plads og dermed udvikler ensartede strå af Miscanthus, der er velegnede til tækkeformål.

Miscanthus bliver gødet under dyrkningen for at sikre en god vækst og kvalitet i stråene. Hovednæringsstofferne i gødningen er de tre N, P og K: Kvælstof, fosfor og kalium, som har stor betydning for væksten i marken. Man tilfører typisk gødning som en NPK-gødning, som f.eks. kan have en sammensætning på 5-7-25 (= 5% kvælstof, 7% fosfor og 25% kalium). Kalium er et naturligt forekommende mineral, som har stor indflydelse på stænglernes styrke også på taget.

Derfor tilfører vi store mængder af dette næringsstof i marken. NPK gødning kan også tilføres i form af husdyrgødning, men det er sværere at styre end NPK, som tilføres i det rette forhold.

Miscanthus har mange fordele ud over, at den kan dyrkes på almindelig landbrugsjord. Miscanthus dyrket på den rette måde giver meget ensartede strå, velegnede til tækning. Planten er flerårig og dermed en afgrøde, der kan høstes hvert år. Der går tre år fra etablering af Miscanthus til den første høst, men efterfølgende kan der så høstes i op til 40 år, måske længere.