Høstmetoder og håndtering af tækkerørene

Høstmetoder og håndtering af tækkerørene

I det følgende vil der blive sat fokus på høst, bjergning og lagring af kvalitetstækkerør:

Tagrør og Miscanthus høre til græsfamilien som kendes på at de har “knæ”

På det afhøstet strå skal der således, uanset længden på strået, være mindst 11 knæ, for at være afhøstet i den korrekte afstand fra mose eller jordbund.

Den første regel er kun at høste tækkerørene, når de er modne til det. Det er de, når sukkerstofferne er omdannnet til cellulose. Derfor bør man først påbegynde høsten af tagrør i løbet af vinteren, hvor stænglerne er helt modne og klar til høst.

Høst af højkvalitets tagrør er en kunst. Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets kontor.
Høst af højkvalitets tagrør er en kunst.
Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets kontor.

En anden vigtig høstregel er, at alle typer af tagrør skal høstes i tørvejr, så der ikke kommer fugt med ind i bundterne.

Det betyder, at der ikke altid er mange gode og hele høstdage, fordi tagrør skal være høstet inden 1. marts (jf naturbeskyttelsesloven).

  • Rørene høstes og bindes i neg – bundter – som bringes i land
  • Oplagring på engen, hvor negene skal tørre ned til under 15% fugt
  • De tørre rør renses og bindes med to bånd og pakkes i ruller.

Forudsætningen for at opnå en høj kvalitet af tækkerør er omhu, lige fra valg af høsttidspunkt og høstmetode, bundtning af tækkerørene, oplagring på engen, rensning af rør og binding i neg, pakning i ruller, opbevaring samt under håndtering i forbindelse med tækning.

Tidligere var høstarbejdet i rørmarken fordelt over en længere periode, så man kunne nøjes med at høste i tørt vejr, og man kunne let opnå en høj rørkvalitet. Siden 1991 skal tagrør høstes i perioden fra 1. januar til udgangen af februar i henhold til naturbeskyttelsesloven fra 1991.

Paragraf 3 i lovtilføjelsen fra 1993 omhandler beskyttelse af de danske vådområder, der pålægger restriktioner i forbindelse med at færdes i vådområder på tidspunkter, hvor fuglene ruger. Ofte er der ikke et optimalt tidspunkt i denne periode, hvor rørene er tørre nok og kan høstes i tørt vejr, og man må derfor søge dispensation. Bestemmelsen i naturbeskyttelsesloven blev indført for at beskytte fuglene i vådområderne, men bestemmelsen har været en katastrofe for tækkefaget, fordi mange rør bliver høstet for tidligt med for høj vandprocent og deraf problemer med kvaliteten af rørene. Mange vintre er vejrliget meget fugtigt i høsttiden og uden den tørre barfrost, som vanskeliggør høsten.

Høstfirmaerne skal derfor være meget kvalitetsbevidste og undgå at høste rør af dårlig kvalitet.

Alle tækkelærlinge bør have en vinter i rørmarken for at lære at håndtere tækkematerialet og lære hvor meget arbejde, der faktisk er med at bjerge og håndtere en god kvalitet tagrør klar til at tække med. Indsigt og erfaring skaber respekt om tækkematerialet, og mindre brok over bagateller i leverance af rørrullerne.

Lærling deltage i Miscanthus høstarbejde
Lærling deltage i Miscanthus høstarbejde

Nærmiljøets påvirkning af materialet
Der, hvor tækkematerialet gror, har det lokale vejrlig stor indflydelse på væksten og kvaliteten.

Almindelig tagrør (Phragmites) og Miscanthus er hurtigvoksende planter. Tidspunktet, hvor de vokser hurtigst, kaldes strækningsperioden, og her er de meget bløde i stænglerne, har stor busket blomsterstand og er fyldt med grønne blade. Derfor er de særlig følsomme for stærk vind med regn i denne periode. Vi kender alle til materialer, som enten er topskæve eller, endnu værre, har form som en flitsbue.

Høsten er i gang af Miscanthus, april 2013, hos Søren Vodder, Øster-Ulslev.
Høsten er i gang af Miscanthus, april 2013, hos Søren Vodder, Øster-Ulslev.

Kvalitet i denne sammenhæng er kosmetisk, men set fra tækkemandens side ikke de mest morsomme rør at tække med. Der skal arbejdes noget med hvert enkelt bundt for at få det til at falde til, når man tækker. Nogle mener, at sådanne rør burde kasseres, fordi de giver flimmer i tækkefladen.

Det gør de også, men det er jo et naturprodukt, som vi arbejder med, og

Øverst ses Phragmites Australis rhizom, som er hult og luftigt og nederst er Miscanthus rhizom. Foto: Søren Vodder.
Øverst ses Phragmites Australis rhizom, som er hult og luftigt og nederst er Miscanthus rhizom.
Foto: Søren Vodder.

som sådan er det naturen, der skaber vores materialer.

Nogle vækstår giver lange rette rør, det skyldes vand og sol i rette mængder, uden for lange tørkeperioder, men frem for alt kortvarende vind i moderate vindhastigheder. En lang solrig hedebølge med vandmangel om sommeren giver misvækst og dermed korte rør.

Både Phragmites og Miscanthus er helt afmodnede og høstklare, når saft og sukker er trukket ned i rodnettet. Det gør planten for at gemme “madpakken” til foråret. Her bruger den sukkerstofferne og safterne til at sende nye stængler op af jorden. Det sker på samme måde, som kartoffelplanten gemmer sit forråd i kartoflerne, der så kan spire igen, når lys og temperatur er ideelle til nye sarte planter.

Tagrør er normalt høstklare midt i januar.

For højt fugtindhold. Måleren viser 22% vand. Strået er synligt grønt
For højt fugtindhold. Måleren viser 22% vand.
Strået er synligt grønt

Respekterer du ikke planternes naturlige af modning, risikerer du at høste ”fine” tækkematerialer med masser af næringsindhold, lige noget som alle svampe og andre mikroorganismer, der nedbryder strået, sætter stor pris på. Der vil altid være svampe og mikroorganismer til stede. Så det er betingelserne for deres vækst, man skal forhindre.

Allerede efter et par år kan nedbrydningen accelerere, hvis man bruger fejlhøstede rør til klimaskærm. Det bliver heller ikke bedre, hvis tækketeknikken ikke er rigtig.

Fugtmåling – bestemmelse af vandprocent
Den rigtige måde at konstatere, om høsten kan begynde, er at gennemføre en fugtmåling af stænglerne som en daglig rutine i hele høstperioden, se illustration . Man kan f.eks. anvende en simpel vandmåler fra Flügger.

Apparatet kan erhverves for ca. 100 kr. Hvis fugtmåleren viser et vandindhold på 17% om morgenen, skal man vente med at starte rørhøsten, til vandprocenten er under 17 procent i Phragmites. I Miscanthus, som skal køres direkte i lade, skal man vente til vandprocenten er 14 eller derunder.

For at være sikker på at høste ved det rigtige tidspunkt, skal du følge vandprocenten i tækkerøret løbende i løbet af høstperioden. Sørg for at udtage stængelprøver, afklippet lige over jordoverfladen i rørmarken eller Miscanthus-marken. Måling af vandprocenten i stråene foretages f.eks. ved 10 cm, 20 cm, 40 cm, 80 cm osv. typisk hver uge. Registreringerne føres ind i et såkaldt høstskema, så man kan følge udviklingen over tid.

Høster du tækkemateriale med et vandindhold over 17 procent og strammer snoren hårdt samt stakker negene højt, bliver trykket for stort inde i mange af bundterne, og der udvikles varme, hvorved nedbrydningen ved hjælp af svampe og mikroorganismer går i gang.

Test af simpel fugtmåler fra Flügger

Det er vandindholdet, der afgør, hvornår du kan begynde at høste.
Det er vandindholdet, der afgør, hvornår du kan begynde at høste.


AgroTech, Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation, har testet fugtmåleren (vandmåler) fra Flügger ved at måle vandindholdet forskellige steder på strået og sammenligne med en tørstofbestemmelse af strået. Vandindholdet varierer op igennem stænglen, derfor skal der måles flere steder for at få et retvisende udtryk for vandindholdet.

Testen viser, at der er en god sammenhæng mellem vandbestemmelserne foretaget direkte på stråene samt bestemmelse af vandindholdet i laboratoriet. Men det er nødvendigt at måle flere steder, f.eks. ved 10 og 40 cm.

Tagrørskvalitet afhænger af rettidigt høsttidspunkt
Råvarekvalitet er afgørende for et godt resultat og et holdbart stråtag. Råvarekvaliteten afhænger af, at tagrørene bliver høstet med et lavt vandindhold, som betyder, at rørene er lagerfaste og forhindrer udvikling af svampeangreb.

Nedbrydning af tagrørene går først i gang når de tre faktorer, Vand, svampesporer og varme, er til stede. Udelukker man bare en af disse tre faktorer, så kan processen ikke starte.

hvornår kan høsten begynde?
Et typisk svar er, når det har været frost, og bladene er faldet af, men det er sjældent det rigtige svar.
Det er vandindholdet, der afgør, hvornår du kan begynde at høste!
Fordelen med den lille vandmåler er, at den er nem at bruge, og at man direkte kan måle vandindholdet i strået, og flere steder i det samme strå. Man skal huske at udtage min. 5 strå daglig, gerne flere, så man får et repræsentativt indtryk af modenhedsgraden og vandindholdet i rørmarken, uanset om det er tagrør eller Miscanthus.

Fugtmåleren måler altså vandindholdet inde i strået og må ikke forveksles med begrebet relativ luftfugtighed, som ikke er det samme. Relativ luftfugtighed er f.eks. mikroklimaet i bunden af rørmarken, men er ikke ensbetydende med vandindholdet i rørene.

Registrering i marken
Høstskema til registrering af vandindholdet (vandprocenten) i tækkerørene, hvad enten det er tagrør eller tække- Miscanthus. Indfør registreringen af vandprocent på ugent- lige skemaer. På høstskemaet kan du notere vandprocenten i stænglerne, og efter høst med bundter/neg på marken til tørring eller placeret i stak.

Lovgivning og dyrkningsregler
Den nuværende lovgivning i form af naturbeskyttelsesloven fra 1993 gælder kun for tækkerør, som vokser i natur- og vådområder, og ikke for Miscanthus, som er en landbrugsafgrøde. Miscanthus er derfor ikke dækket af restriktioner fra bekendtgørelsen.

Det betyder også, at det er muligt at gøde og gennemføre ukrudtsbekæmpe i Miscanthus uden lovgivningsmæssige problemer, men det skal ske efter de gældende regler. Her kan man bl.a. gøde afgrøden i henhold til gældende regler eller sprøjte ukrudt. Dermed kan Miscanthus-dyrkningen styres, og det er muligt at opnå en meget ensartet kvalitet. Interesserede henvises til gældende dyrkningsvejledninger.

For Miscanthus er der mulighed for at søge støtte til dyrkning under enkeltbetalingsordningen, som betyder et mindre supplement til at dække de relativt høje dyrkningsomkostninger, hvoraf især omkostninger til etablering er høje.

Høst af Miscanthus og Pragmetis er principelt det samme, bortset fra høsttidspunktet, og at mosebund og alm. dyrkningsjord jo giver forskellige vilkår. Miscanthus høstes under

14% vand og kan derfor køres direkte på lager i laden. Dermed sikres råvarekvaliteten i høst. Phragmites bør først høstes, når vandprocenten er under 17 og gerne lavere. Men pga. naturbeskyttelsesloven er dette ikke altid muligt. Såfremt man høster under 17% vand, kan negene blive liggende i stakke, men høstes over 17 % skal rejses i tipier for at kunne tørre først. Is og sne er ofte en hæmsko ved høst af tækkerør uanset, hvilken type det er.

Miscanthus høster, der med sin efterløber har plads til flere ruller rør.
Miscanthus høster, der med sin efterløber har plads til flere ruller rør.

Høsteren klipper Miscanthus-stænglerne i ønsket højde, der igen afhænger af rørenes rethed i bunden af afgrøden. Miscanthus er meget busket og dermed buet i basis af planten, derfor høstes med fordel fra højden, hvor stænglerne er rette. Stængler føres sammen i centrum af maskinen, gribes af førerbåndet, og transporteres forbi de gule børster, som fjerne alle eventuelle blade og ”bundmøg”, så de rette og rene stængler bundtes i håndterlige størrelser. Bagefter bliver rørbundterne lagt op i ”vugge”, dvs. opsamlingsskovl med plads til ca. 50 bundter i hver.

Opbevaring på marken kræver snilde, da lagerstakken skal kunne holde til blæst, storm og regn. Hvis arbejdet ikke er gjort rigtigt, risikerer man, at mange neg eller bundter ødelægges og blotter markstakken. Ligger negene rigtigt løber nedbør af, ligesom på et tag, og rørene tørrer hurtigt, uden at fugten trænger ind i neget.

Tækkerør holder sig fint og tørt i en markstak, når den er afdækket rigtigt.
Tækkerør holder sig fint og tørt i en markstak, når den er afdækket rigtigt.

Sørg for at anbringe bundterne af tagrør i et udendørs eftertørringslager. Dette udendørslager må højst være 2,5 meter i højden for ikke at få for stort tryk på de nederste rør. Sørg for ikke at anbringe dine tækkematerialer direkte på jorden. Det bedste er, at bundterne ligger på noget, f.eks. afrens, så der kan komme luft ind under stakken. Stakken skal afdækkes, så der ikke kommer vand ind i stakken igen.

Man skal sætte negene op i traver på rodenden på et lag afrens, der gerne må være 20 cm tykt. Herved vil rørene tørre så hurtigt som muligt. Anbringer man rørene direkte på jorden, vil fugtindholdet fra jorden trænge op i rørene. Selv efter en lang tørkeperiode damper der 5-6 mm vand op fra jorden hver dag, så anbring aldrig dine materialer direkte på jorden, følgerne kan være katastrofale.

Bundter af tagrør opstillet i tipi til tørring Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets kontor.
Bundter af tagrør opstillet i tipi til tørring
Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets kontor.

Det er meget vigtigt, at bjerge negene så hurtigt som muligt og i tørvejr, så man ikke læsser fugtige neg oven på hinanden. De vil hurtigt tage varme, ”brænder sammen”, og komposteringsprocesser går i gang.

En barsk huskeregel er: To dage med våde rør og blot to graders varme, så begynder svampene at gro i tækkerørene. Selvom de fleste høstfolk siger stråene tørrer igen, hvad de jo ofte gør, så har mikroorganismerne haft for gode kår og er klar til at vågne af dvalen og gro videre, når det regner på det færdige tag.

Sortering og rensning af rør
Når tækkerørene er høstet og bjerget i neg, gælder det vigtige arbejde med sortering og rensning af negene til de færdige neg, klar til at tække med. Dette foregår med en rense- og bindemaskinen, som både anvendes til Phagmites australis samt Miscanthus.

Det er hårdt og varmt at rense tækkerør med maskine om sommeren. Læg mærke til alle frøene, der står i luften.
Det er hårdt og varmt at rense tækkerør med maskine om sommeren. Læg mærke til alle frøene, der står i luften.

Når rørene skal renses lukkes bundterne op og lægges ind i rense- og bindemaskinen, som sikrer, at hvert neg er 60 til 62cm i omkreds i bunden og bindes med to snore, så de er nemme at håndtere.

Efterfølgende lægges de færdige bundter i vugge på ny og bindes i pakker med 50 bundter i hver til videre håndtering ud til kunden.

For tækkemandens synspunkt er det optimale at have pakker med max 50 bundter i hver, så de er nemme at håndtere ude på arbejdspladsen, når der skal tækkes.

De store ruller Nyrensede Miscanthus håndteres nemt med en kran eller læsser
De store ruller Nyrensede Miscanthus håndteres nemt med en kran eller læsser