Lidt tækketeknik

Overdækning af arbejdspladsen

Ordene tørt byggeri er ved at vinde indpas på danske byggepladser.
Specielt inden for tagtækning, som kun arbejder med biologisk nedbrydelige materialer, og hvor vi ved, at vand sætter gang i en ustoppelig nedbrydningsproces.

Arbejdet med tækning foregår under afdækning, og man kan arbejde i tørvejr. Foto: Søren Vodder
Arbejdet med tækning foregår under afdækning, og man kan arbejde i tørvejr.
Foto: Søren Vodder

Der bør arbejdes under fuld overdækning ved alle tækkeopgaver, der er over 50 m2. Det er her, der ligger en usynlig grænse i økonomien ved brug af overdækninger. Resten af opgaverne er faktisk udgiftsneutral, med hældning mod overskud.
100 m2 overdækningstag bruger to mand to dage på at opsætte og nedtage. Nu er du fri for at rulle presenninger op og ned morgen og aften, og du er uafhængig af vejrlig, der bliver større arbejdsglæde. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø forbedres betydeligt, f.eks. ingen syge medarbejdere. Det er ikke kun om vinteren, der er store arbejdsmiljøgevinster at hente, en sommeroverdækning med mørke presenninger giver minimum 10 grader køligere arbejdstemperatur.
Stråene opbevares tørt, dvs. fuldt overdækket under tag – ikke under tætsluttende presenning – indtil oplægning.

Tækketeknik
Stråtaget er velordnet og omhyggelig indrettet således, at det optager mindst mulig af fugtigheden og hurtigst mulig tørrer ud efter et regnskyl. Dermed mindskes risikoen for svampeangreb.

Stråene lægges med aksene opad, sådan at rodenden (stråenes basisdel) udgør tagfladen. Herved ligger resten af røret gemt, forsvarligt tørt og godt inde i taget.

Det 20 til 30 cm tykke stråtag er lagdelt og fastgjort til lægterne med en syning eller en binding. Anvender man

Stød med over 30 graders fald Foto: Søren Vodder.
Stød med over 30 graders fald
Foto: Søren Vodder.

7-9 bundter rør pr. m2 og binder på midten af rørene ved tækningen, er det rørenes længde, der bestemmer tagets tykkelse, og man får det mest optimale forhold i taget. Når man tilrettelægger tækkearbejdet, er det en fordel, at man kender rørenes længde og fylde, så man kan lægge de nye T1 lægter med den rette afstand. Således får man tråden dybest muligt ned i taget og dermed det største slidlag, se tabellerne i tækkevejledningen for lægte dimension i forhold til spær-afstand og oplægningsafstand målt fra top af lægte til top af næste lægte.

Princippet ved taget er, at regnvandet ledes til rodenden og drypper videre til det næste rør osv. Et sundt og rigtig udført tag bliver aldrig vådt længere ned i tagfladen end 2 cm i dets levetid.

Se tækkevejledning.

Det lag strå, som ligger oven på syningen, kaldes slidlag, og den stråflade, som ses fra bindingen og ud til tagfladen, kaldes indbind eller stødlængde. Det er her, de fleste fejl begås, der bør være 30 graders fald på stødet og over 15 cm slidlag uanset hvilke rør, der anvendes. For at kontrollere om teknikken er korrekt udført, sættes et knæ ned i den færdige tagflade. Nu skal rørene flytte sig til siden og der skal opstå et hul i tagfladen, som let fjernes igen ved at slå lodret ned i taget.

En stor fordel ved Miscanthus er, at det kun taber 10 til 12 grader på stødet, når det oplægges, det kan også tækkes med meget lange stød, helt op til en meter, uden at det blæser op i stormvejr.

Miscanthus har den åbne overflade, som får taget til at tørre hurtigt ud efter regnvejr. Foto: Søren Vodder.
Miscanthus har den åbne overflade, som får taget til at tørre hurtigt ud efter regnvejr.
Foto: Søren Vodder.

Det lille tab på 10 til 12 grader giver vandafvisning helt i top, de lange stød gør, at det tørrer hurtigt ud efter et regnvejr; kvaliteter, som, vi i dag mener, giver taget en lang levetid.

For at udnytte såvel tagrørene som Miscanthus’ gode egenskaber kan du med stor fordel mikse disse to rørtyper, når du tækker, det giver naturligvis en farveforskel, men et optimalt tag. Det kan være en god ide at starte med koniske rør i tagskæggets første bind, også i spryd. Alle de steder, hvor taget krøger(drejer) ud af, kan dette have en betydning for at få et tag, som ikke har for lange ender. Her tænkes især på valme og grater.

Kæppetækker:

Den mest udbredte tækketeknik i Danmark er kæppetækningsskruer påsat rustfri tråd, de fastgøres til lægten med en lang bit og skruemaskine, som lukkes over et galvaniseret stangjern med en sækkelukker.
Blandt andre mindre anvendte teknikker kan nævnes, retnål og magasin-krumnål også kaldet (pedal) til kassesting eller en krumnål til brudte sting. Her anvendes oftest 1mm rustfri tråd.

Ordet kæppetækker stammer fra tiden, hvor man brugte hasselkæppe i 1-1½ cm tykkelse til at fastholde rørene til lægterne, bindematerialet kunne være pilevidjer, tjæregarn, halmsimer, kokosgarn eller galvaniseret tråd. På fredede bygninger og på frilandsmuseer kan man blive stillet over for krav om sådanne fastgørelsesmetoder. Hasselkæppe kan skæres i stævningsskove, som der ikke er ret mange tilbage af, ellers er der ofte hasselhegn i skovbryn, hvor man kan få lov til at skære eller klippe. Det bedste er en gammel hasselbusk, hvor du finder de etårige lange tynde skud inde i busken, der kan være op til 5-6 anvendelige kæppe i hver busk.

Du klipper hasselkæppe til 100 m2 tag på få timer, når du er kommet lidt i gang. Pilevidjer klippes af rød Amerikaner pil og skal helst være friskskåret, for at du kan slå en knude på pilen, uden at den knækker. De kan opbevares under vand i længere tid uden at miste denne egenskab. Der vil ofte være mange små sideskud på grenen, som du bare skal ignorere. En magasinkrumnål, hvor du skubber pilen fast i spidsen, kan anbefales til jobbet. Både magasinkrumnål eller retnål kan anvendes.

Tjæregarn kan købes på skibsproviantforretninger eller hos en tækkerørsleverandør.

Halmsimer/kokusgarn bruges oftest i nøgler eller opviklet på en pind, som stikkes igennem taget til en inderside mand og syes i kassesting, her skal man passe på at få syningerne langt ned i taget, da de kan suge vand og få det til at dryppe på indersiden.

Nærmiljøets påvirkning af stråtaget
Når stråtaget står færdigt, og det rette forarbejde er gjort, er det nærmiljøet, dvs. mikroklimaet i og omkring stråtaget, der har stor indflydelse på levetiden af stråtaget. Svampene trives, hvor der er fugt, og derfor ses størst nedbrydning af svampe på nordsiden af taget, hvor tagfladen ikke så let tørrer ud.

Grene fra store træer, som hænger helt ind over taget, skaber i sig selv et fugtmiljø, som fremmer svampevæksten, og hvis de kan nå taget, når det blæser, kan de på en enkelt nat slibe dybe render i tagfladen.

Høj og tæt bevoksning kan hindre en hurtig udtørring efter et regnskyl og derved forlænge svampenes vækstperiode.

Et stråtag kan sagtens blive 50-70 år gammelt, og de fleste træer er først fuldvoksne ved den alder. Det er bare en oplysning, du giver kunden, de må selv træffe deres valg, om de vil fælde træerne eller ej, her kommer tit andre overvejelser ind, som kan spille en afgørende rolle.

Sydsiden angribes dog lettere af mikroorganismer, da en hyppig opfugtning og efterfølgende udtørring af strået giver mere skøre strå, der er nemmere at eksponere for fugt. Så nedslidning på sydsiden går hurtigere end på nordsiden.

UV påvirkning af strået.
UV påvirkning af strået.

Simple grundregler
Vores primære opgave som tækkesvende er at sørge for, at svampe og andre skadelige mikroorganismer ikke begynder at gro. Dette gør du bedst ved at følge disse grundregler:

1) Sikre dig, at der ikke er aktiv svampebevoksning i det leverede materiale. Dette sikres ved både at se på stråene samt lugte, om det lugter muggent. Er du i tvivl, så send en prøve ind til bestemmelse af svampeangreb. F.eks. til AgroTech, se www.agrotech.dk

2) Opbevar og transporter materialerne tørt og uden jordkontakt.

3) Arbejd ikke i fugtigt og vådt vejr uden overdækning.

4) Gå ikke på kompromis med tækketeknikken. Se tækkevejledningen.

5) Stødlængde og fald på stødet er to ting, som skal afstemmes nøje alt efter hvilke rør, du anvender. Hvis du øger stødlængden for at opnå mere slidlag, bliver gradtabet mindre på stødet. Dette er en natur lov, du skal være opmærksom på. Disse to faktorer har stor indflydelse på levetiden af taget.