Tækkerørs biologi

Figur 1. Kemisk indhold af stænglerne i Miscanthus arter og forskellige kloner, høstet ved to forskellige høsttider. Kilde: Hodgson EM et al., 2011.
Figur 1. Kemisk indhold af stænglerne i Miscanthus arter og forskellige kloner, høstet ved to forskellige høsttider.
Kilde: Hodgson EM et al., 2011.

Biologi

Tækkerør, stænglerne fra henholdsvis tagrør og Miscanthus består hovedsagelig af cellulose, hemicellulose samt lignin ligesom indholdet i f.eks. halm og træ. Dertil kommer lidt letopløselige sukkerstoffer, aske samt mineraler. Rørene er bygget op af aflange celler, som er vævet sammen af tråde af cellulose, som giver god strækstyrke.

Cellerne bliver bundet sammen af stoffet lignin, der giver stor styrke og modstandsdygtighed mod nedbrydning.

For at beskytte plantevævet i stænglen, danner planterne et lag af overhud (epidermis) , herpå dannes der et vokslag (cuticula).

Tværsnit Miscanthus og tagrør
Tværsnit Miscanthus og tagrør

Lignin udgør den hårde træholdige del af plantecellerne, der giver stivhed, og som f.eks. har højest indhold i stænglens ”knæ”, der er de skiftende hårde partier på stænglen.

Cellulose og hemicellulosen udgør fiberindholdet, hvor kæder af sukker er opbygget til cellulosekæder, dvs. taverne i planten.

Fiberlængden hvis man f.eks. koger stænglerne, så de nedbrydes, er kun nogle få mm, men opbygget i stænglen virker de lange og stærke.

Figur 2. Det kemiske indhold af tagrør (Phragmites australis) som procent af tørstofindholdet. Kilde: Hui Zhao et al., 20111.
Figur 2. Det kemiske indhold af tagrør (Phragmites australis) som procent af tørstofindholdet. Kilde: Hui Zhao et al., 20111.

Om foråret, når tagrør og Miscanthus skyder fra græsskuddene, har bladene et højt indhold af sukker og protein.
Når planterne holder op med at gro om efteråret ændres sammensætningen i planten, fordi planten gør sig klar til at overvintre.

Den første frost får bladene til at falde af for at beskytte planten.

De letopløselige sukkerstoffer og proteiner bliver omdannet til cellulose, hemicellulose samt lignin. Det kan man mærke ved at planten mere hård og træagtig.

Fra den første frost i november går der yderligere tid frem til slutningen af januar og februar, før indholdet af letopløselige stoffer er så lavt, at planterne er modne til høst.

Dette ses også i figur 1, hvor det kemiske indhold af forskellige Miscanthus arter,  samt tække-typen sinensis er vist.

I figur 1 ses, at indholdet af især cellulose stiger som stænglerne modner, og viser, at kvaliteten af produktet stiger. De få procent op til 100 kan være vokslag og vandopløselige stoffer, f.eks. sukkerstoffer. Aske- og mineralindholdet er på ca. 2-3%, hvilket er ret lavt. Til sammenligning er indholdet typisk 4% i almindelig halm. Askefraktionen indeholder typisk kalium og flere af de øvrige næringsstoffer. Tallene er beregnet ud fra tørstoffraktionen.

Ved at høste i februar i forhold til november øges indholdet af cellulose og dermed får man en højere kvalitet.

Indholdet af cellulose og hemicellulose er noget mindre i tagrør end Miscanthus, men har et højere indhold af lignin. Tendensen er også, at jo senere rørene høstes, jo højere indhold af cellulose.

Cellulose i stænglerne indeholder svært tilgængeligt sukkerstof, her skal der ”enzymer” bakterier til for at frigøre sukkeret, for eksempel jordbakterier.

Derfor må vi aldrig opbevare tækkemateriale direkte på jorden eller græsplænen, taber men et bundt på jorden så saml det op med det samme.